Vaerdilogo

Vaerdilogo

onsdag den 28. oktober 2015

Dialog bygger Bro

Så er vi midt i dialogugen, og vores walk and talk møder er godt i gang her i Ældre- og Handicapafdelingen. :-) At vejret viser sig fra sin bedste side denne uge er et ekstra lille plus :-) I går var jeg ude på walk and talk, og selvom man tror man kender til hinandens arbejdsområder så var der skam plads til en øjenåbner eller to... både i forhold til vores jobmæssige funktioner, men i ligeså høj grad i forhold til de input vi fik qua vores lille dilemmasnak. Det bliver, når disse dilemmaer drøftes, tydeligt hvordan vi ser verden med forskellige briller på og betoner forskellige ting. Tankevækkende og inspirerende....så tak for det :-)
Når dialogen fungerer som brobygger En af mine første erfaringer med den effektfulde dialog stammer fra et udviklingsprojekt vi havde i Ældre- og Handicapafdelingen for år tilbage. Projektets fokus var forebyggelse af social isolation hos ældre borgere gennem styrkelse af det frivillige foreningsliv. Undervejs i processen fandt vi frem til at de forebyggende medarbejdere savnede konkret viden om de eksisterende foreningstilbud på ældreområdet. Omvendt tilkendegav pensionistforeningerne, at de ikke havde umiddelbar kendskab til de forebyggende medarbejdere... ,,det var jo nok dem oppe fra kommunen'' som en formand dengang udtrykte det. Vi indlagde derfor en række dialogbaserede besøg, hvor de forebyggende medarbejdere kom med ud på besøg hos samtlige pensionistforeninger. Man skal ikke underkende værdien af at vi engang imellem tager ud på besøg i stedet for at indkalde til møde på rådhuset. Parterne havde en god dialog og fik sat ansigter og navne på hinanden. Det giver så meget mere, at tage den direkte ansigt-til-ansigt dialog - relationen bliver pludselig vedkommende og mere forpligtende, end hvis vi blot havde ført et par telefonsamtaler. Besøgsrækken medførte, at relationer blev knyttet, der blev udpeget kontaktpersoner i de frivillige bestyrelser og hos de forebyggende medarbejdere. Alt dette for at vi, sammen i fællesskab, kunne målrette relevante foreningstilbud til de ældre borgere, der måske ikke altid selv har ressourcer og modet til at opsøge en forening. Dialogmøderne byggede med andre ord bro mellem kommunen og foreningslivet, og jeg oplevede efterfølgende i flere sammenhænge, at denne særlige relation der var opbygget også gav positivt udslag når andre opgaver skulle løses i fællesskab. Jeg syntes derfor sagtens man kan udbygge den kendte vending: Kendskab gir Venskab med - og Dialog bygger Bro :-)
Dialog bygger bro mellem forskellige forståelser, så vi sammen bedre kan se helheden :-) Forsat god dialoguge derude.....