Vaerdilogo

Vaerdilogo

onsdag den 16. marts 2016

Åbenhed Glæde og Refleksion

I Hvidovre Ungdomsskole ser vi os selv som generelt meget åbne og transparente. Alligevel ser jeg denne værdiuge som en kærkommen lejlighed til, at vi i fællesskab sætter en af Hvidovre kommunes værdier eksplicit på dagsorden.

 

I administrationen mødte vi mandag morgen i et oppyntet sekretariat med hele materialet fra værdiugen. Staks kastede vi os over ”flip-flapperen”. Et simpelt redskab som flip-flapperen gav bl.a. anledning til følgende udsagn:

 

  • ”Man lærer af sine fejl – ja det er rigtigt, men hvad er det vi lærer? Min påstand er, at vi reelt kun lærer, hvad vi ikke skal gøre. Når vi er åbne om de fejl vi laver, hjælper vi hinanden med at få skabt de rigtige løsninger”.
  • ”Engagement – Vi bliver gladere, når vi kan tale åbent om tingene – både når vi er stærke og svage”.
  • ”Åbenhed er med til at give et godt og trygt arbejdsmiljø”.

 

De fleste beskrivende ord har et antonym, så hvad er det modsatte af åbenhed? Vi besluttede, at ordet kunne være lukkethed – Det blev vi ret hurtige trætte af at tale om. Det har dog givet stor anledning til mere refleksive samtaler om, hvornår er det vi ikke ønsker åbenhed? hvad er godt at vide? Og hvornår er der meget information?

 

Vi er blevet meget glade for flip-flapperen…. Den bliver nu brugt til at starte en god snak om åbenhed, både blandt medarbejdere og elever i almenundervisningen/fritidsundervisningen om eftermiddagen og aftenen med samme gode effekt.

 

Denne morgens gode historie er, at to piger fra vores Heltidsundervisning komme forbi. Vi spurgte dem, om de havde lyst til at lege med på flip-flapperen. Det ville de gerne og sagde:

 

  • ”Åbenhed – gør at man kan snakke samme, vi dømmer ikke hinanden, kan sige hvad vi tænker”, det kræver bare at vi skal gider, at høre på hinanden”.
     

Pigerne tog grinene flip flapperen med tilbage til deres klassekammerater og sagde ”Det her bliver herre sjovt!”

  

 

Husk på at åbenhed kan starte med et smil – rigtig god dag her fra Ungdomsskolen








tirsdag den 8. marts 2016


Flip flap med åbenhed

"Hvad er nu det?!" spurgte én undrende da betjenten afleverede en stærk pink pose en morgen på Forstadsmuseet. Det var naturligvis posen med materiale om "Åbenhed". Op ad posen kom bl.a. en flip flap, der bragte minder om barndommens frikvarterer frem og straks blev taget i brug. "Jeg vælger selvfølgelig Glæde" sagde én og pegede, og blev herefter flip flappet frem til et tal valg, der endte med, at låge nr. 4 blev åbnet og læst højt: "Åbenhed er svær, hvis..." Herefter blev der en tænkepause. "Åbenhed er svær, hvis det man vil sige er personligt" lød det første bud. En anden kollega bidrog "Åbenhed er svær, hvis man har en anden kultur end hovedparten. Jeg synes ikke, at vi skal have julefrokost. Dét ville f.eks. være svært at sige åbent" På den måde gav - og giver - flip flappen med spørgsmål et godt afsæt til sjove uformelle snakke om åbenhed.