Kender I det, at man en måned inden sin barsel får en spritny cykel. Sådan en med fin kurv foran, letvægtsstel og med gode muligheder for montering af det bedste barnesæde på markedet og at denne cykel så bliver brugt af ens (elskede) mand under ens barsel og ender med at blive stjålet, inden man selv rigtig får den brugt? Altså sådan et helt typisk og ganske uspecificeret, klassisk hverdagseksempel som de fleste af os helt sikkert må have oplevet, ik?
Jeg kom i august tilbage fra barsel. Oprindeligt havde jeg forestillet mig, at jeg ville komme cyklende med et stk. glad unge i barnestolen, blomster i kurven og vinden blafrende gennem håret. Det blev i stedet til en tur i min familiecontainer af en bil med en ødelagt aircondition og en mindre glad unge i autostol.
Efter to uger fik jeg så en ny cykel. Efter den første cykel blev stjålet, har min mand monteret en meget dyr og meget klodset lås på den. Sådan en, der ikke kan rives, bides eller skæres op. Jeg har vildt svært ved at låse den op, så jeg får den ikke brugt.
I sidste uge hentede jeg min flotte nye cykel i rådhusets cykelkælder. Her blev jeg mødt af en larm uden lige. Mens jeg fumler med at få låst min cykel op, rettet blomsterne i kurven og sat håret smart under hjelmen, giver larmen anledning til, at der i kælderen bliver småsnakket lidt. I samme øjeblik kommer ”ejeren” af larmen og sørme om det ikke er en cykelalarm. EN CYKELALARM! Hun låser den op og vupti! - larmen stopper (og den låses hurtigt, elegant og meget let op, skal det lige tilføjes). Nu er jeg typen der som barn købte en elektrisk blyantspidser med indbygget støvsugerfunktion i, så jeg er måske ikke den oplagte til at give et helt objektivt bud på, hvorvidt dette rent faktisk er smart eller om det bare er en af de dér ting, som en dygtig sælger formår at overbevise en kunde om, at man ikke kan leve uden. Du ved, lidt á la når ekspedienten i BabySam forsøger at sælge den uvidende førstegangsfødende en forsikring på de nyindkøbte éngangs-skumklude.
Meget lang historie i en kortere version. Hele ovenstående episode i sidste uge gjorde tre ting:
1. Der blev skabt dialog mellem os i cykelkælderen
2. Jeg fik den erfaring at man f.eks. kan erhverve sig en cykelalarm lige her
3. Og sidst, men ikke mindst, gjorde det at jeg cyklede glad hjem.
Jeg cyklede glad hjem fordi det for mig altid føles rart at turde bryde ud af den typiske ”danskhed” om ikke at ”turde” tale med dem vi ikke umiddelbart kender, dels fordi jeg nu måske kan slippe for den dumme lås min mand (i allerbedste mening) har skaffet og dels fordi at min netop afsluttede barsel var med mit tredje barn og at sælgeren i BabySam derfor ikke fik prakket mig en nyttesløs forsikring på…
- Hvilke tanker gør du dig om dialog med nye mennesker på din arbejdsplads (i cykelkælderen, kantinen, på gangen, på kontoret)?
- Tænker du at det kan gøre en forskel, at man måske bliver bedre til at skabe dialog – selv i situationer hvor det ikke forventes/man ikke behøver?
(Og så kan jeg i øvrigt tilføje, at vi netop har haft besøg af en vaske ægte skuespiller til at lave et dilemmaspil med os på afdelingsmødet. Mere om dette senere...)
