Vaerdilogo

Vaerdilogo

torsdag den 29. oktober 2015

Forstadsmuseet elsker kage

Der er altid en god anledning til at spise kage mener vi på Forstadsmuseet, og i morgen, når vi har dialogspil på programmet, er ingen undtagelse. Kage og dialog er en god cocktail! Der er ikke de emner, der under vores normale torsdagskage, bliver debatteret. Sommerferie og champagne, vandskade og fåreavl, sugemærker og bagedyst, kulturminister og Hvidovre Avis, bymidte og borgerinddragelse. Bølgerne går højt! Der bliver grinet og argumenteret lystigt. Nogle emner er oplagt relevante for de opgaver vi løser på museet, og andre emner er fuldstændig irrelevante. Men vi hygger os og skaber de sociale relationer som styrker vores daglige dialog. Det er alt andet lige nemmere at snakke sammen om professionelle emner, når man lige har grinet af sig selv og hinanden.

Der er dem, der mener at kage er usundt - på Forstadsmuseet mener vi, at kage er vitaminer til et godt arbejdsmiljø :-)

Så fik man da lige besøg af en skuespiller

Som skrevet her havde vi på vores afdelingsmøde i Familierådgivningen besøg af skuespiller Mikkel Kaastrup-Mathew. Sammen med Mikkel spillede vi det dilemmaspil som jeg kan se de også har haft spillet i rengøringen. 
Mikkel har, udover diverse teaterroller, erfaring med situationsspil som tager udgangspunkt i en arbejdsplads udfordringer/dilemmaer. Medarbejderen spiller sig selv, Mikkel spiller ”modparten”. Ofte anvendes situationsspil til kompetenceudvikling til medarbejdere, der blandt andet ønsker at udvikle sine færdigheder i forhold til for eksempel at tale med den vrede borger, den triste borger, borgeren i sorg med videre. Vi synes det kunne være sjovt med en lidt anderledes dag og en anden måde at tænke og snakke dialog på og fik derfor Mikkel til at komme på visit til at spille overfor os i vores måde at håndtere de udvalgte dilemmaer på.

Det var så ikke lige stjernekameraet, der var med på job i dag, men den gamle mobil fik taget lidt billeder, der måske mest giver en fornemmelse af, hvordan billeder engang så ud frem for hvordan vores dag var… men håber I alligevel fanger lidt af stemningen. Jeg synes ihvertfald at det var sjovt :)
Lidt introduktion til dagen
En kollega, der bliver ved med at rode


Seje Lotte inden hun giver sig i kast med at forsøge at tale med sin kollega om rodet ;)

Petanque-dialogmøde

Direktionen holdt dialogmøde på en petanque-bane i Indre København. Prøv at gætte hvem der vandt... Kan du ikke gætte det, så spørg din direktør, og du vil få tre forskellige udgangspunkter for dén dialog :-)
Venlig hilsen Christine

 

Om cykelalarmer, engangsskumklude og at skabe dialog i en rådhuskælder:


Kender I det, at man en måned inden sin barsel får en spritny cykel. Sådan en med fin kurv foran, letvægtsstel og med gode muligheder for montering af det bedste barnesæde på markedet og at denne cykel så bliver brugt af ens (elskede) mand under ens barsel og ender med at blive stjålet, inden man selv rigtig får den brugt? Altså sådan et helt typisk og ganske uspecificeret, klassisk hverdagseksempel som de fleste af os helt sikkert må have oplevet, ik?
Jeg kom i august tilbage fra barsel. Oprindeligt havde jeg forestillet mig, at jeg ville komme cyklende med et stk. glad unge i barnestolen, blomster i kurven og vinden blafrende gennem håret. Det blev i stedet til en tur i min familiecontainer af en bil med en ødelagt aircondition og en mindre glad unge i autostol.
Efter to uger fik jeg så en ny cykel. Efter den første cykel blev stjålet, har min mand monteret en meget dyr og meget klodset lås på den. Sådan en, der ikke kan rives, bides eller skæres op. Jeg har vildt svært ved at låse den op, så jeg får den ikke brugt.
I sidste uge hentede jeg min flotte nye cykel i rådhusets cykelkælder. Her blev jeg mødt af en larm uden lige. Mens jeg fumler med at få låst min cykel op, rettet blomsterne i kurven og sat håret smart under hjelmen, giver larmen anledning til, at der i kælderen bliver småsnakket lidt. I samme øjeblik kommer ”ejeren” af larmen og sørme om det ikke er en cykelalarm. EN CYKELALARM! Hun låser den op og vupti! - larmen stopper (og den låses hurtigt, elegant og meget let op, skal det lige tilføjes). Nu er jeg typen der som barn købte en elektrisk blyantspidser med indbygget støvsugerfunktion i, så jeg er måske ikke den oplagte til at give et helt objektivt bud på, hvorvidt dette rent faktisk er smart eller om det bare er en af de dér ting, som en dygtig sælger formår at overbevise en kunde om, at man ikke kan leve uden. Du ved, lidt á la når ekspedienten i BabySam forsøger at sælge den uvidende førstegangsfødende en forsikring på de nyindkøbte éngangs-skumklude.
Meget lang historie i en kortere version. Hele ovenstående episode i sidste uge gjorde tre ting:


1. Der blev skabt dialog mellem os i cykelkælderen
2. Jeg fik den erfaring at man f.eks. kan erhverve sig en cykelalarm lige her
3. Og sidst, men ikke mindst, gjorde det at jeg cyklede glad hjem.


Jeg cyklede glad hjem fordi det for mig altid føles rart at turde bryde ud af den typiske ”danskhed” om ikke at ”turde” tale med dem vi ikke umiddelbart kender, dels fordi jeg nu måske kan slippe for den dumme lås min mand (i allerbedste mening) har skaffet og dels fordi at min netop afsluttede barsel var med mit tredje barn og at sælgeren i BabySam derfor ikke fik prakket mig en nyttesløs forsikring på…

  • Hvilke tanker gør du dig om dialog med nye mennesker på din arbejdsplads (i cykelkælderen, kantinen, på gangen, på kontoret)?
  • Tænker du at det kan gøre en forskel, at man måske bliver bedre til at skabe dialog – selv i situationer hvor det ikke forventes/man ikke behøver?

(Og så kan jeg i øvrigt tilføje, at vi netop har haft besøg af en vaske ægte skuespiller til at lave et dilemmaspil med os på afdelingsmødet. Mere om dette senere...)

onsdag den 28. oktober 2015

En ren Dialog :-).....indlæg fra rengøringen



Dialog

Dialog er en åben kommunikations form, der er orienteret mod gensidig forståelse.
Dialog er at fortælle andre om egne meninger, og lytte til andres meninger, og  der igennem søge at finde en forbindelse, over de vande som kan skille os ad.
Dialog kan gøre os klogere fordi den fører til ny indsigt og forståelse.
Samarbejdet styrkes gennem dialog, man lærer hinanden bedre at kende, og lærer hinandens grænser at kende.
I rengøringen er vi i dialog med rigtig mange personer hver dag. Dialogen er et vigtigt redskab for drift, opgaveløsning, samarbejde på tværs af mange faggrupper .

I rengøringen blev vi enige om at bruge dialogkort og dilemmaspillet fra goodiebaggen.
Vi har i værdiugen inviteret medarbejderne i mindre grupper, der er blandet på tværs af områderne inden for hvert distrikt.


En beretning og billeder fra dialogmødet på Holmegård og Risbjerg skolen : 


Der kom rigtig mange holdninger og synspunkter frem om hvad en god dialog er.
Der var stor enighed om, at for at skabe en god dialog kræves: Nysgærrighed, respekt, nærvær, og empati.
Et eksempel på en god dialog kan være:
En god dialog skabes, når alle respektfuldt og nysgærrigt tænker, lytter og lærer sammen.

Et eksempel på en dårlig dialog kan være:
Der er intet formål med at føre en dialog, om nogen beslutninger, hvis beslutningerne allerde er truffet.


Udfordringer for en god dialog. På trods af gode intentioner om at være nysgærrig, respektfuld, nærværende, lyttende og udvise empati. Kan der være udfordringer for en god dialog.
Det kom frem da en medarbejder fortalte hvordan det kunne være svært for en med en accent at forstå en med en anden accent. F.eks. en Sønderjyde og en Københavner, eller en fra Polen der taler dansk og en fra Thailand taler dansk.

Som løsning forslog en medarbejder :  Stil uddybende spørgsmål og lyt, tjek om, du har forstået budskabet ved at gentage med dine egne ord, hvordan du opfatter det.

Eller som en anden medarbejder udtrykte det : Jeg har svært ved at forklare på dansk, så vær tålmodig, fordi jeg vil gerne have, du forstår, hvad jeg mener. 

Alt i alt et par interessante dage med engageret og positive medarbejdere, som kom med mange gode og relevante input. Til hvordan vi kan bruge værdien dialog som redskab i vores arbejde og hverdag.

Heidi
  
En video med et sjovt eksempel på dialog ;-)




Dialog bygger Bro

Så er vi midt i dialogugen, og vores walk and talk møder er godt i gang her i Ældre- og Handicapafdelingen. :-) At vejret viser sig fra sin bedste side denne uge er et ekstra lille plus :-) I går var jeg ude på walk and talk, og selvom man tror man kender til hinandens arbejdsområder så var der skam plads til en øjenåbner eller to... både i forhold til vores jobmæssige funktioner, men i ligeså høj grad i forhold til de input vi fik qua vores lille dilemmasnak. Det bliver, når disse dilemmaer drøftes, tydeligt hvordan vi ser verden med forskellige briller på og betoner forskellige ting. Tankevækkende og inspirerende....så tak for det :-)
Når dialogen fungerer som brobygger En af mine første erfaringer med den effektfulde dialog stammer fra et udviklingsprojekt vi havde i Ældre- og Handicapafdelingen for år tilbage. Projektets fokus var forebyggelse af social isolation hos ældre borgere gennem styrkelse af det frivillige foreningsliv. Undervejs i processen fandt vi frem til at de forebyggende medarbejdere savnede konkret viden om de eksisterende foreningstilbud på ældreområdet. Omvendt tilkendegav pensionistforeningerne, at de ikke havde umiddelbar kendskab til de forebyggende medarbejdere... ,,det var jo nok dem oppe fra kommunen'' som en formand dengang udtrykte det. Vi indlagde derfor en række dialogbaserede besøg, hvor de forebyggende medarbejdere kom med ud på besøg hos samtlige pensionistforeninger. Man skal ikke underkende værdien af at vi engang imellem tager ud på besøg i stedet for at indkalde til møde på rådhuset. Parterne havde en god dialog og fik sat ansigter og navne på hinanden. Det giver så meget mere, at tage den direkte ansigt-til-ansigt dialog - relationen bliver pludselig vedkommende og mere forpligtende, end hvis vi blot havde ført et par telefonsamtaler. Besøgsrækken medførte, at relationer blev knyttet, der blev udpeget kontaktpersoner i de frivillige bestyrelser og hos de forebyggende medarbejdere. Alt dette for at vi, sammen i fællesskab, kunne målrette relevante foreningstilbud til de ældre borgere, der måske ikke altid selv har ressourcer og modet til at opsøge en forening. Dialogmøderne byggede med andre ord bro mellem kommunen og foreningslivet, og jeg oplevede efterfølgende i flere sammenhænge, at denne særlige relation der var opbygget også gav positivt udslag når andre opgaver skulle løses i fællesskab. Jeg syntes derfor sagtens man kan udbygge den kendte vending: Kendskab gir Venskab med - og Dialog bygger Bro :-)
Dialog bygger bro mellem forskellige forståelser, så vi sammen bedre kan se helheden :-) Forsat god dialoguge derude.....

tirsdag den 27. oktober 2015

Hvis dialog er svaret - hvad var så spørgsmålet?

Hvis dialog er svaret - hvad var så spørgsmålet?

Måske var der slet ikke et konkret spørgsmål, men bare et et konstaterbart behov for kommunikation, hvis vi skal forstå hinanden. Den kommunale organisation er en af de mest komplekse opgaveporteføljer overhoved. Set i relation til en privat virksomhed så har vi en mangfoldighed af opgaver som ikke altid er indbyrdes logiske, som bliver besluttet et helt andet sted(Christiansborg) og som samtidig berører borgerne i deres mest følelsesladede og sårbare perisoder af deres liv. Vi skal løse opgaver og understøtte borgerne i lyst og nød og hen over et helt livsforløb. Det er der ikke nogen som helst private virksomheder der ville springe ud på et sådan marked. Når vi så samtidig lægger til at vi ledes af en bestyrelse der i sagen natur og den demokratiske ånd er uenige om retningen og vilkårene for opgaveløsningen så tror jeg vi har sat tyk streg under at vi kan noget særligt i kommunen.

Når vi helliger ugen til dialog er det jo ikke "bare" for at sætte fokus på noget blødt og udefinerbart som værdier. Dialogen er afgørende for at vi løser vores opgave godt og til borgernes bedste. Dialog er i nogel opgaveløsninger afgørende for om en familie kan blive sammen, om den ældre er tryg eller ulykkelig og - i nogle tilfælde - liv eller død.

Hvad er din erfaring? Kom med gode eksempler på hvornår dialogen har været den afgørende faktor for at din arbejdsopgave kunne løses. Jeg glæder mig til at læse om det :-)

mandag den 26. oktober 2015

Nogen har underrettet kommunen om dit barn, og hva’ så?!?

Hjertet hamrer ekstra hurtigt, hænderne føles klamme, du føler dig ligbleg. Du står med et brev i hånden fra Familierådgivningen. Nogen har underrettet om dit barn. Du ved ikke hvad du skal gøre af dig selv. Tankerne flyver. Skal mit barn anbringes? Hvem er hende Charlotte jeg skal tale med.

Nogen har ramt dig på dit allermest sårbare sted: din rolle som forælder – dit barn.

Det er mig, der hedder Charlotte. Jeg sidder i Familierådgivningens modtagerteam og det er mig, der har inviteret dig til samtale. Du er inviteret fordi nogen er bekymret for dit barns trivsel.

Hvad kan vi hjælpe dig med?
Når jeg inviterer til samtale begynder min dialog allerede i venteværelset, hvor jeg gør alt i min magt for at se venlig ud (jeg synes selv jeg klarer det ok). Jeg giver forældrene - og barnet hvis det er med - et fast håndtryk. Jeg forklarer hvor vi skal hen og kommer som regel med en kommentar om, at gangene er meget lange og at jeg selvfølgelig er kommet til at booke lokalet allerbagerst. Vi har tidligere haft åbent kontorlandskab i direkte forbindelse med gangen. Det har vi ikke mere. Jeg føler mig nu knap så akavet ved det faktum, at mine kollegaer har hørt selvsamme sætning i snit to gange dagligt i den tid jeg har siddet i modtagerteamet. Jeg er opmærksom på at forsøge at skabe en rar stemning omkring noget, der er alt andet end rart som forælder.
           
Til selve mødet er jeg opmærksom på, at få kommunikeret klart og tydeligt omkring de aktuelle bekymringer, der er og jeg vil til enhver tid have barnet i centrum. Men at have barnet i centrum og at afholde en vanskelig samtale kan godt gøres på en måde, hvor forældrene både føler sig set, hørt og anerkendt. Nich skriver i sit indlæg her at Dialog er metoden til at afklare, hvad det præcist er, vi kan gøre for borgeren.” I mit tilfælde handler det om at lytte til familien og at lytte til de pædagoger eller lærere, der er omkring barnet og ved hjælp af dem danne mig et indtryk af, hvad der skal til for at et barn kan komme i bedre trivsel.  

Når det første møde med forældre går godt, når der bliver skabt en god og ærlig dialog omkring bekymringerne, når vi har efterladt et godt førstehåndsindtryk af vores afdeling, så er der grobund for at skabe forandringer.

Udgang i medgang
Du går ud af lokalet. Gangen virker nu knap så lang.  Du er ved godt mod. Du føler at der er en der har lyttet til dig. Der er fortsat bekymringer for dit barn, men du føler, at der har været tid til at få skabt en god dialog omkring det videre forløb og du mærker forhåbentlig, at du har talt med en, der i høj grad forsøger at sætte sig ind i, hvad det vil sige at der bliver underrettet, at nogen har ramt dig på dit allermest sårbare sted: din rolle om forælder – dit barn. 
  • Hvilke tanker gør du dig, hvis du i dit arbejde har kontakt med borgere – hvilket førstehåndsindtryk ønsker du at efterlade? 
  • Hvordan anvender du dialogen som redskab i den proces?

Med ønske om en god dag til jer alle 

Charlotte 

Dialog med stort D :-)

Så er dialogugen skudt i gang i Hvidovre Kommune :-) Dialog...... et stort ord.....når man lige tager sig tid til at tænke over begrebet. Vi tager det i dagligdagen for givet...dialog...det er da bare noget vi gør, noget der foregår mellem mennesker, og selvfølgelig forstår 'den anden' altid mig og mine synspunkter...Men hvad er det så lige der sker, når tingende ikke altid ender hvor man troede....?

Jeg sidder via mine opgaver med kontakt til rigtig mange forskellige mennesker...både interne og eksterne samarbejdspartnere...ansatte og frivillige og det der altid slår mig, når jeg tænker dialog, er hvor afgørende det egentlig er, at man for alvor er i stand til at lytte....altså rigtig at lytte efter hvad den anden har på hjertet.

Dialog er ikke kun en ensidig proces...hvis bare jeg lytter rigtig godt, så kommer mine budskaber bedre frem og så har vi forstået hinanden...nej dialog er en gensidig proces hvor dialogparterne hver og især skal være skarpe på at lytte...nøglen til en god dialog ligger både hos dig selv....men i lige så høj grad hos modtageren. Derfor er det vigtigt, at vi får sat fokus på den gode dialog...så vi alle lige husker ...sådan rigtigt at lytte og spørge ind til den anden...hvis noget er uklart.

Cecilie Cornett og Klaus Bakdal har skrevet en fin bog 'Befri samtalen' hvor de opstiller 15 greb for at mestre den gode dialog. Greb 14 hedder: 'Gør den anden god' og er hentet fra improvisationsteaterverdenen, og jeg syntes de her rammer plet med nogle anvendelige små tricks til den gode dialog. For at gøre den anden god skal du: 1. Anerkend den andens legitime ret til at ytre sig! spørg åbent ind og brug formuleringen JA så ofte som muligt ( det åbner samtalen op, blot dette lille ord) 2. Hold øje med om samtalen går i ring. Så snart et ord/en vending/en sætning har været anvendt tre gange er det en god ide at skifte det ud. (sværere end man tror at gøre i praksis) 3. Støt og understøt den anden i samtalen. Det betyder ikke at man altid skal være enig...god dialog er ikke lig enighed. Anerkend forskelligheden i synspunktet hos den anden, så den gode relation er intakt ( klicheen : Så er vi enige om at være uenige rammer direkte plet her :-) )

Dialoguge i Ældre- og Handicapafdelingen
Her i Ældre- og Handicapafdelingen har MED udvalget besluttet, med baggrund i goodiebag'ens dilemmakort, at vi på tværs af afdelingerne skal afholde små walk-and talk møder. Dette fordi vi ikke alle måske ved hvad man hver især sidder med af opgaver, så vi lærer hinanden endnu bedre at kende. Men også fordi vi i dialog med andre end de nærmeste kollegaer møder synspunkter, der kan inspirere og hjælpe med at sætte vores fælles retning. I torsdags afholdte vi derfor et lille møde, hvor walk and talk grupperne blev sammensat via lodtrækning. Så I vil måske se os på gader og stræder, denne uge, i hold af 2-3 hvor vi sammen sætter fokus på den gode dialog :-) Jeg skal ud og walk and talk i morgen og jeg glæder mig :-)


Her på falderebet vil jeg lige slutte af med en lille youtube film...som er ret sigende om dialog og dens betydning ..på tværs af faggrænser :-) Se den fine ''helpdisk-funktion da bogen som mediet blevindført'' :-) :-) :-)  

 

Og rigtig god Dialoguge til jer alle .....
https://www.youtube.com/watch?v=9M9vaQxwwWk

Dialog

Når snakken falder på dialog, kommer jeg altid til at tænke på en gammel reklame for en bank: Scenen er et middagsselskab, hvor der sidder en herre og taler meget – og længe til sin borddame. Og pludselig husker han at spørge: ”Jamen, hvad laver du så?” Hvortil borddamen svarer: ”Jeg lytter mest!”. Hvorefter den meget talende mand siger, ”Nååh lytte! Det bruger jeg også ekstremt meget bla, bla, bla”.
Dialog er en af de grundlæggende værdier i Hvidovre Kommune. Måske den mest grundlæggende værdi, der siger noget om hvordan vi gerne vil møde vores borgere. Dialog er metoden til at afklare, hvad det præcist er, vi kan gøre for borgeren. Og ikke mindst hvordan vi kan støtte uden at tage initiativ og værdighed fra den borger, der står i en situation, hvor man føler sig udsat og man har brug for hjælp. Dialog er afgørende, hvis vi skal gå fra at yde service til at fremme velfærd i samarbejde med den enkelte. Med andre ord hvordan vi bedst kommer ind til kernen af et problem og yder hjælp til selvhjælp! Ikke som et spareprojekt men ud fra en forståelse af, hvordan vi stiller borgeren bedst muligt.
I vores eget interne arbejde, på alle de forskelligartede arbejdspladser vi har i kommunen, er dialog væsentlig for at styrke samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, og mellem kollegaer for at hjælpe med til at forstå og forbedre arbejdsmetoder og arbejdsgange. Både i vores egne områder og måske endnu vigtigere på tværs af organisationen er dialog en uomgængelig forudsætning, for at kunne tilpasse og videreudvikle vores måder at løse opgaver og møde en foranderlig omverden på.
Dialog er ikke det samme som altid at få ret, men en forudsætning for at blive hørt! Så for at komme tilbage til vores bordherre fra starten: Hvis du vil videre, så ti stille en gang imellem og LYT til den borger du betjener, til din kollega, til din leder, til dine medarbejdere.
Håber vi får en god og udbytterig dialoguge.

Mange hilsner
Nich