Vaerdilogo

Vaerdilogo

mandag den 16. november 2015

Vild med dialog...

Vi er afhængige af dialog – vi har brug for hinanden, brug for at kommunikere, lytte og samarbejde på tværs af organisationen. Men dialog er ikke et mål i sig selv – snarere et middel til at nå målet.

Og hvad er så målet?

En topleder sagde engang: ”Det er kun motiverede medarbejdere, der kan bygge den virksomhed, vi alle drømmer om at være en del af i fremtiden”.
De motiverede medarbejdere får vi blandt andet gennem dialog… at man bliver involveret, lyttet til og anerkendt bidrager til større engagement og ejerskab i organisationen.

Dialog bliver den gode sags tjeneste, men på trods af gode intentioner om dialog, kan der opstå misforståelser undervejs. Noget er hvad vi siger og lytter til hos hinanden – noget helt andet er alt det som vi forventer og ikke får sat ord på. Ordentlig dialog forudsætter en vilje til både at høre og forstå den anden og selv at blive hørt og forstået, men det er ikke altid at denne manøvre lykkes lige godt.

I KMV har vi løbende fokus på dialog, og praktiserer dialog på mange måder, hvor alle har mulighed for at komme til orde. At sætte ekstra fokus på dialog i denne uge, er ikke ensbetydende med at værdien skal gå i glemmebogen resten af året, men der er altid plads til udvikling.

Jeg håber, at I har haft en god dialoguge – hvad har været det bedste ved den?